bar og tønder

Nimb Vinotek

Vin på glas, snacks og simreret i luksuriøse omgivelser.

 

Beliggenhed.

- Nimb ligger i Tivoli, med indgang fra Bernstorffsgade 5, 1577 København, lige overfor Københavns Hovedbanegård.

Vinoteket ligger i kælderetagen.

 

Stedet.

- Vinoteket består primært af langborde med Wegners Y-stole. Sporadisk er der placeret læder sofaer og stole hvis det skal være endnu mere afslappende.

Langs væggene står det ene vinskab efter det andet og indretningen giver en afslappet, men skøn stemning. Belysningen er dunkel som det hører sig til i en vinkælder.

Vinoteket set fra baren.
Vinoteket set fra baren.

Vin og mad.

- Bobler, hvidvin og rødvin på glas kan fåes fra 45kr til ca. 125kr. Der er flere valgmuligheder.

Snacks består af klassikkerne brød, oliven, skinke, pattegris terrine og ost.

Hvis du er sulten er der mulighed for at få dagens simreret til 95kr. Jeg fik simreretten serveret i et Staub fad med spoleben, kartoffelmos, rosenkål og grønkål. En god gedigen ret med masser af kød på benet. Det er en glimrende ide med simreretten og prisen kan der ikke klages over.

spoleben

Derudover er det muligt at få hangarsteak og oksemørbrad samt diverse desserter.

Menukort i dæmpet belysning!
Menukort i dæmpet belysning!

Hvorfor.

- Fordi her er god kvalitet i højsædet. Fra kælder til loft. Fra Vinoteket til Nimb Bar. Et glas vin og en simreret for rørende 140kr. Det er ideelt til efter fyraften.

 

Se deres hjemmeside her.

Leave a Reply